Plantevægge forbedrer indeklimaet på arbejdspladser

Markedet for plantevægge er vokset drastigt i løbet af de seneste par år. Plantevægge kan bruges både udendørs og indendørs og de findes i dag i mange forskellige variationer. Der er mange fordele ved at have en plantevæg på eksempelvis et kontor, men det er også en stor investering. Derfor kan du i dette indlæg læse om de forskellige fordele ved plantevægge, samt hvordan man kan spare penge ved blot at leje en plantevæg. 

Forskellige plantevægge

Grundet den store popularitet er der kommet et stort udvalg af forskellige plantevægssystemer. Plantevægge er meget individuelle og fås i mange forskellige størrelser, hvilket gør det let at tilpasse dem til det enkelte rum eller udeareal. Man kan få plantevægge, der kun fylder et par kvadratmeter til store plantevægge, der er over 100 kvadratmeter. Uanset hvor store plantevæggene er, så er der en bestemt mængde planter pr. kvadratmeter, som har en positiv indvirkning på indeklimaet, hvilket i mange tilfælde vil resulterer i øget produktivitet. For en virksomhed kan dette være en stor fordel, da planterne vil bidrage til medarbejdernes trivsel. Plantevægge kan ydermere være med til at bidrage til virksomhedens grønne profil og skabe en indbydende atmosfære til potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Plantevæggene kan nemt tilpasses den enkelte virksomheds ønsker i forhold til design. Man kan eksempelvis få en stram og minimalistisk plantevæg, hvis man ønsker et mere rent og professionelt udtryk, men man kan også vælge en mere vild og ustruktureret plantevæg, som eksempelvis kan fremme kreativitet og nytænkning. Uanset hvilken type af plantevæg man vælger som virksomhed, bør man altid være opmærksom på at tage bestemte hensyn til lysindfald og lysmængde. Det anbefales at plantevægge over 10 kvadratmeter tilkobles automatisk vanding, mens mindre vægge kan vandes manuelt. De mest populære plantevægge er:

  • Mosvæg
  • Plantevæg med ramme
  • Mobil plantevæg med beplantning på begge sider
  • Udendørs plantevæg

Alternativ til kunst på væggen

Der findes i dag specialister inden for plantevægge, som har udviklet nye unikke systemer, der er revolutionerende. Man kan eksempelvis få en indendørs plantevæg, som er en mellemting mellem et stykke kunst og en plantevæg. Det har samme form som et billede, men består i stedet for et lærred med et motiv af plantekasser. Selve rammen indeholder et vandreservoir, hvor der er nok vand til seks uger. Det kræver ikke ekstern vand eller strøm at montere denne type af unik plantevæg, som er meget let at montere og dermed også let at flytte i forbindelse med en omrokering eller flytning.

Det er også muligt at få en plantevæg, hvor der er planter på begge sider af væggen. Det er en mobil plantevæg, der er optimal at bruge som rumdeler. På en arbejdsplads kan der godt være en del støj, derfor kan den mobileplantevæg være med til at sænke støjniveauet mellem skrivebordene og skabe mere private afdelinger i store rum.

Leje a plantevæg

Det kan godt være en dyr affære at investere i en plantevæg. Det afhænger naturligvis af størrelsen, men for små virksomheder kan det være en udfordring at finde plads i budgettet til det. Der er dog rigtig mange fordele ved en plantevæg, derfor kan man med fordel leje en, hvis man virkelig har et ønske om, at få en plantevæg i ens virksomhed. Her har man i stedet en fast månedlig udgift.

Post a Comment