Fordele ved at anvende en Corian bordplade

En Corian bordplade er flot, slidstærk og nem at vedligeholde. Det enestående materiale er blødt, samtidig med at det er hårdt og slidstærkt. Det er derfor et oplagt valg til både arbejdsborde, møbler, vaske og køkkenborde. I dette indlæg kan du læse mere om det unikke materiale. Derudover kan du blive klogere på, hvordan man kan bruge det i indretningen af sin bolig. 

Hvad er Corian?

Corian blev introduceret for første gang i 1967. Det er et kompositmateriale, hvilket betyder at det er et materiale, som er sammensat af forskellige materialer, for at få bedre egenskaber. Et kompositmateriale vil ofte være både lettere og stærkere end konventionelle materialer, hvilket også er tilfældet med Corian. Corian består af:

  • Tri-hydrat-aluminium
  • Pigmenter
  • Akrylharpiks (PMMA)

Det er udformet som et massivt overflademateriale, som har vist sig at være meget praktisk til måde privat- og erhvervsbrug. Det leveres ofte i plader og tilskårede former, og kan derfor bearbejdes med et traditionelt værktøj til træarbejde.

 

Fordele ved en Corian bordplade

Der er mange fordele ved at anskaffe sig en Corian bordplade. Det har vist sig at være et bemærkelsesværdigt anvendeligt og alsidigt materiale, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det modstår de mange hak, stød og skår, som en bordplade bliver udsat for i løbet af en dag. Dette er uanset om det er en bordplade i et privat hjem eller i en erhvervsvirksomhed. Derudover er det utroligt modstandsdygtigt mod pletter, UV-stråler 0g forskellige syrer.

Da Corian er et massivt materiale, hvor farver og mønstre går hele vejen igennem, kan det ikke slides af eller skalle af. Derudover har bakterier og mug intet sted at gemme sig, da det ikke er et porøst materiale. Dette er særligt en stor fordel, hvis man anskaffer sig en Corian bordplade i køkkenet. Her er det vigtigt, at hygiejnen er i top.

Hvis bordpladen alligevel skulle få enkelte skader kan det let rengøres, så det ser helt nyt ud. Man skal blot anvende et helt almindeligt ikke slibende rensemiddel og en ikke slibende skuresvamp. Dette kan eksempelvis fjerne brændemærker fra cigaretter eller lignende. Holdbarheden og muligheden for at reparere en Corian bordplade gør det til et miljøvenligt materiale.

Nogle materialer kan udsende en gas, der er giftig, men Corian er et inaktivt og dermed ugiftigt materiale, som ikke udsender nogen gasser. Tri-hydrat-aluminium, som er en af hovedkomponenterne i Corian, er modstandsdygtigt overfor ild, derfor udsender materialet en synlig røg ved brand, som ikke indeholder giftige dampe. Dette er grunden til at Corian ofte bruges på offentlige, udsatte og sårbare steder som eksempelvis:

  • Lufthavne
  • Operationsstuer
  • Intensivafdeliner
  • Krydstogskibe
  • Færger

Et hav af muligheder

Corian kan som bekendt anvendes på rigtig mange forskellige måder og til mange forskellige formål. Dette skyldes bl.a. også at sammenføjningerne kan limes, så de næsten er usynlige. Dette gør det muligt at lave næsten begrænsede størrelser af overflader. Ofte kan man finde en Corian pris pr. m^2 eller lignende, hvilket gør det let at udregne en samlet pris. Man kan selvfølgelig også få lavede speciallavede løsninger, der passer perfekt der hvor man skal bruge det. Men som med så mange andre ting, er dette ofte en anelse dyrere.

Post a Comment