Produktudvikling kræver grundigt forarbejde

Har du som virksomhed fundet på en god idé, og kan du nu ikke komme for hurtigt i gang med at udvikle og implementere løsningen. Så er der dog lige nogle ting at være opmærksomme på inden du springer ud i udviklingsfasen, og ender med et produkt eller en løsning der ikke kan sælges.

Projektstart

Når du starter et nyt projekt er der som minimum 6 stadier du skal igennem, for at sikre at din produktudvikling kommer til at køre planmæssigt og uden for mange uforudsete forhindringer undervejs.

De vigtigste stadier er:

 

  1. Markedsundersøgelse
  2. Brainstorm
  3. Kravsspecifikation
  4. konstruktion og test
  5. Markedsføring
  6. Salg

 

 

Integreret produktudvikling

Inden produktudviklingen starter er det vigtigt at få oprettet en projektgruppe, så alle de afdelinger der kommer til at arbejde med projektet er repræsenteret. Dette skal sikre en integreret produktudvikling, så én afdeling ikke udvikler noget som senere bliver umuligt at implementere eller udvikle videre på for en anden afdeling.

De 6 stadier

Det giver mest mening at tage de forskellige stadier i den rækkefølge de er beskrevet, men nogle af stadierne kan sagtens bruges flere gange i produktudviklengen. 

 

Er produktet relevant på markedet

Inden man begynder at udvikle på produktet, er det vigtigt at lave en markedsundersøgelse, for at finde ud af om produktet overhovedet er relevant på det nuværende marked. Det nytter ikke noget at man har været igennem en stor og dyr produktudvikling, for bare at ende med et produkt der ikke er interesse, eller brug for, på det marked du vil henvende dig til.

Brainstorm

Når markedsundersøgelsen har vist at produktet har en relevans på det nuværende marked, er det nu tid til at projektgruppen sætter sig sammen og brainstormer alt omkring produktet. Dette kan være i form af design, interface, kundegrupper, markedsføringsplatforme, salgskanaler osv. 

 

Kravspecifikation

Når i skal i gang med kravspecifikationen på produktet eller løsningen, skal i vurdere hvilke specifikationer der er kritiske for brugen inden implementeringen og markere dem som vigtige. Derefter kan i begynde at specificere hvad der derimod kunne være funktionaliteter som vil gøre produktet bedre og gøre det nemmere for brugeren, men som ikke nødvendigvis behøver at være klar til lanceringsdagen.

 

Konstruktion og test

I er nu nået til konstruktionsfasen og undervejs i denne er det meget vigtigt at i løbende tester produktet, så i ikke står med et færdigt produkt der ikke virker optimalt pga. en manglende test i en af de tidligere faser. Derfor anbefales det at i udvikler på produktet, tester det, og udvikler videre igen, tester endnu engang osv. 

 

Markedsføring og salg

Når produktet er færdigudviklet, eller som minimum har de vigtige funktionaliteter implementeret kan i begynde at markedsføre jeres produkt og efterfølgende sælge det.

 

Videre arbejde med produktet

Jeres videre arbejde med produktet kan herefter være at få implementeret de funktionaliteter som vil gøre den daglige brug lettere for brugeren, samtidig med at produktet skal holdes opdateret og videreudvikles. 

Post a Comment