Home Livstil Hvordan behandles rejsningsbesvær i sengen?

Hvordan behandles rejsningsbesvær i sengen?

Rejsningsbesvær i sengen kan være frustrerende. Derfor handler det om at finde en løsning på problemet. Først er det vigtigt med en diagnose, der viser om det er psykisk eller fysisk. Derefter er der mange forskellige behandlingsmetoder.

Dette bør ikke ses som en guide – vi løfter blot sløret for nogle af de behandlingsmetoder der typisk benyttes mod rejsningsbesvær, uanset om det skyldes psykologisk præstationsangst eller derimod en underliggende fysisk tilstand.

Terapi

Terapi er den bedste løsning mod rejsningsbesvær, hvis problemerne skyldes noget psykologisk. De psykologiske årsager til impotens kan være angst, stress, depression og vanskeligheder i forholdet.

Ofte kan de løses i form af samtaleterapi med en dygtig sexolog eller mandeterapeut. Men det kræver initiativ, og det kræver en løbende indsats over tid. Terapi virker sjældent efter bare én session, men i det lange løb kan fordelene være enorme. En terapeut kan dog give råd til at undgå præstationsangst. Desuden er parterapi en mulighed, hvis du har fast partner, og I gerne vil løse problemet sammen.

Klik her for at læse mere om præstationsangst i sengen og find tips fra en professionel sexolog.

Medicinering

Medicin kan i visse tilfælde hjælpe mod præstationsangst og rejsningsbesvær. Du har med sikkerhed hørt om viagra og andre tabletter, der sikrer rejsning, når der er behov for det. Derudover findes der medicin, der hjælper blodomløbet generelt, og der findes selvfølgelig også medicin, der hjælper på det psykologiske plan.

Dog bør medicinering altid ske sammen med professionel lægevejledning, så hvis du vælger denne rute, bør du uden tvivl opsøge egen læge og høre nærmere om mulighederne.

Sund livsstil

Mange mænd oplever, at en sundere livsstil simpelthen er vejen frem.

Mere motion, en mere stabil kost, og flere gode vaner i hverdagen betyder rigtigt meget for vores helbred. Derfor kan det være en god idé at møde mere hyppigt op i fitnesscenteret eller begynde at udøve en sport. Med hensyn til kosten, så er det normalt bedst at spise varieret og samtidig sørge for, at du får rigeligt med vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Kosten har indflydelse på vores hormoner. Især testosteron er vigtigt i forbindelse med den seksuelle præstation, og det kan optimeres igennem kosten. Søvnen er også vigtig – sørg for at sove et passende antal timer hver nat. For de fleste voksne mennesker vil det være et sted mellem 7 og 8 timer, men alle har forskellige behov, så gå altid efter at være udhvilet når du vågner op.

Livsstilsændringer hjælper sjældent lige med det samme, men over tid er der tydelige fordele. Desuden er det en naturlig måde at behandle problemet på, hvilket er tiltalende for mange. Glem heller ikke at lave underholdende aktiviteter, da humøret også spiller en rigtig stor rolle.

Kosttilskud

Kosttilskud kan hjælpe med at genoprette balance i kroppen, hvis du har underskud af visse vitaminer eller mineraler.

D-vitamin, zink og omega-3 fedtsyrer er alle vigtige i forbindelse med at opnå rejsning og med at have energi og overskud. Derfor kan de være værd at se nærmere på. Andre kosttilskud har mere unikke egenskaber, som for eksempel maca der har vist sig at give øget sexlyst til de mænd, der indtager det.

Kosttilskud kan altså nemt gøre en forskel, men det er dog sjældent nok alene. En god livsstil kræves ved siden af, og terapi kan samtidig overvejes, hvis der eventuelt også ligger noget psykologisk bag rejsningsproblemerne.

Afhold fra alkohol, rygning og stoffer

Livsstilsfaktorer har som sagt indflydelse på rejsning og på præstationen i sengen. Alkohol, tobak og stoffer kan drastisk reducere din evne til at opnå rejsning. Nogle former for stoffer kan også føre til angst og dermed præstationsangst. Hvis du har et misbrug af enten alkohol eller stoffer, eller hvis du har et overdrevent forbrug af cigaretter, kan det være klogt at stoppe. Vi henviser til Sundhedsstyrelsens vejledning for at lære mere om disse ting.

Få en diagnose af din læge

En diagnose er altid vigtig, da rejsningsbesvær kan skyldes forskellige faktorer. En læge kan hjælpe med at afgøre, om der er en fysisk grund eller ej. Det får stor indflydelse på, hvordan du kan behandle situationen. Hvis det viser sig, at der er en psykologisk årsag til din præstationsangst, så er terapi vejen frem. Mange sexologer har erfaring med at behandle præstationsangst i sengen, så det er ofte den bedste vej frem.

Men hvis rejsningsbesværet skyldes fysiske ubalancer i kroppen, så kræver det selvfølgelig noget lidt andet, og her er yderligere lægehjælp vigtigt. I alle tilfælde betyder vores sexliv ret meget, og da rejsningsbesvær kan være symptom på noget underliggende, er det klart en god idé at søge behandling – og behandlingsformerne kan være samtaleterapi og øvelser såvel som medicinsk hjælp og større livsstilsændringer.

Konklusion

Det var hermed nogle eksempler på, hvordan mænd typisk vælger at behandle deres rejsningsproblemer. Vi anbefaler, at du kontakter læge eller sexolog, hvis du ønsker en diagnose og hvis du gerne vil lære mere om, hvordan du personligt kan komme videre fra præstationsangst og/eller impotens.

- Advertisment -

MEST POPULÆRT

Hvordan behandles rejsningsbesvær i sengen?

Rejsningsbesvær i sengen kan være frustrerende. Derfor handler det om at finde en løsning på problemet. Først er det vigtigt med en diagnose, der...

Det perfekte outfit til en aften ude!

Sommeren nærmer sig, flere ting er begyndt at åbne op og vi skal ses mere med venner og familie - for det har vi...

Giv dit ansigt ekstra kærlighed med en lermaske!

Hudplejerutiner er en vigtig del af manges daglige rutiner. Det er et par minutters selvforkælelse, inden man skal i seng eller når du er...

Gør den danske TV-kultur til en fornøjelse!

Danskerne elsker TV og det er en stor del af manges hverdag. Det gælder både i form af informative udsendelse, flow tv eller de...